Arkiv for » Oktober 2011 «

Oktober darlings…

>

Jeg har fuldt ud nydt min første måned som bloggerinde – det er virkeligt virkeligt sjovt, og jeg har flere sider med ideer til hvad jeg gerne vil skrive om i fremtiden…  Jeg er virkelig taknemmelig for at I kigger forbi og læser med på min lille blog… Den er jo gået hen og blevet en stor del af min hverdag!!!
Nok om takketaler og pladder, og lad os kigge på mine favoritter for denne måned;)
Foto: Tue Bengtsson

Som du kan se, er der lidt af hvert og det var en frygtelig proces at skulle sortere produkter fra… Jeg er virkelig dårlig til, at pakke når jeg skal på ferie, da jeg gerne vil have alting med, og vi var vidst ude i samme scenarie med favoritterne… men jeg syntes nu selv, at jeg fik dem kogt godt ned!

1. Estée Lauders “Night Repair” serum.
Et produkt der virkelig har gjort mirakler for min hud. Jeg laver et helt indlæg for sig, om de dyre dråber, så jeg kan forklare virkningen nærmere! Pris. 515 kr. for 30 ml (en dyr lille sag!) 

2. Bobby Browns “Tinted Moisturiser” i farven “Medium Tint”. 

Min foundation er på visse dage, blevet afløst af den farvede dagcreme. Siden min hud har fået en mere ensartet tone, og antallet er udbrud er faldet, da kan jeg godt nøjes med en farvet dagcreme til at udjævne min hudtone. Den er en lille smule for varm i farven, men det går lige…. og så giver den dejlige meget fugt til vinterkinderne og har SPF 15. Pris 305 kr for 50 ml.

3. MAC Studio Finish Concealer i farven “NC30″.
Selvom min hud er forbedret, så kan jeg på ingen måde undvære min lille elskede concealer. Den dækker ar, små udbryd og pigmentpletter. Hurra! Pris 120 kr. for 7 g. 

4. MAC blush i “Melba”.
Jeg fik fingrene i den og har ikke brugt andet siden. Den giver de fineste støvede fersken-kinder. Pris 180 kr. for 6 g. 

5. Elf “Mineral Blending Brush”
En sikker vinder til et godt smokey eye og så til en latterlig lækker pris på 46 kr. 

6. Maybelline gel liner og pensel
Dette produkt har været på mine øjenlåg ca. 20 dage ud af de 31 der har været i oktober. LOVE it! Det er et fantastisk produkt til pengene! Køb piger Køb! Pris 89 kr. for både produkt og pensel.

7. Elf “Eyebrow Kit” i farven “Light”
Det eneste produkt jeg har brugt på min bryn hele oktober, og det har bestemt ikke skuffet. Farven er perfekt til mine bryn og så er den lille pensel ganske anvendelig! Pris 30 kr. (good deal).

8. Korres Lip Butter i “Plum”.
Fugt og farve i en lille lækker krukke – JA tak! De vintertørre læber nyder godt af korres smørelse til læberne, og så kan jeg som læbestift-fanatiker sagtens nøjes med de bærfarvede læber! Pris 95 kr.   

9. Essies “Going Incognito” 
Den flaskegrønne lak passer perfekt til alle gyldne rustede nuancer, der kommer med efterårets  kolde briser. Den er en sikker vinder både nu og til vinter… som kommer lige om lidt;) Pris 68 kr. (BeautyBay)

10. “Vanilla” pigment fra MAC
Ingen favoritter uden en highlighter. Dette produkt kan både anvendes på øjnene og på kindbenene… Den giver det fineste gyldne-rosa shine, som vækker min vinterhud. Pris 195 kr. for ekstremt meget produkt (meeeeen de har sat priserne op, da jeg købte den kostede den 180 kr…. de er så snu).

—— o ——
Det var mine oktober top 10!
Glæder mig allerede til november… kan mærke at der er et par favoritter på vej!
Tak for en spændende oktober måned smuksakker!

LOVE

©

FOLLOW US ON BLOGLOVIN' // FOLLOW US ON FACEBOOK
INSTAGRAM: @birgittevedellenz // @ceciliegryphilipsen

This blog post may contain affiliate links.

 

Eksfoliering med Origins

Origins, Modern Friction, 125 ml, 310 kr. Kan købes i en krukke i Matas og i deres online webshop her (Jeg har den som tube fra USA, så derfor dette billede ;) – og mon ikke også denne lidt mere hygieniske udgave lander i DK snart, hvis den da ikke allerede er her?). Hvis du ikke vil smide 310 kr up-front kan du prøve at spørge efter en prøve i Matas, så du kan teste den derhjemme.

Denne eksfolieringsmaske er den bedste jeg længe har haft. Jeg bruger den 1-2 gange om ugen, og den giver en helt fantastisk ren og klar hud. Kornene i masken fjerner døde hudceller og andre ujævnheder på en måde, som jeg ikke har oplevet før. Samtidig sørger aloe veraen for, at huden ikke rødmer og bliver irriteret, og resultatet er en virkelig glat og ensartet hud, hvor både fine linjer og porer ser mindre ud. Det skal dog lige nævnes, at hvis du slås med store porer  og hudorme, bør du ty til lidt grovere midler, der indeholder en mindre dose AHA eller BHA (salicsylsyre). Her er Modern Friction fra Origins ikke helt nok. Jeg har skrevet om et af mine favoritprodukter med salicsylsyre her.

Jeg kan især anbefale at bruge den om morgenen på en dag, hvor man skal ud om aftenen. Den pæne overflade, som huden får efter en omgang Modern Friction er et virkelig godt udgangspunkt for at lægge en pæn (aften) make-up.

Man påfører den på tør og ren hud. Kom lidt af massen på fingerspidserne og massér huden med blide cirkulære bevægelser – pas på ikke at være for hård ved huden – kornene i den cremede maske klarer fint arbejdet uden du behøver at gnide hårdt på huden! Jeg plejer at massere et par minutter og skyller herefter af med vand.

Her et par billeder, så I kan fornemme konsistensen. Den er ret tyk og cremet og tætpakket med små korn (risstivelse).

P.S. Origins testede Modern Friction på 54 kvinder. Efter at have prøvet Modern Friction blot en gang, angav 94% at de hellere ville bruge Modern Friction end at få en klinisk micro-dermabrasion (fx. krystalslibning). Jeg har selv fået et par krystalslibninger gennem tiden og jeg er sgu enig med de 94% af kvinderne!!

FOLLOW US ON BLOGLOVIN' // FOLLOW US ON FACEBOOK
INSTAGRAM: @birgittevedellenz // @ceciliegryphilipsen

This blog post may contain affiliate links.

 

I know what boys like…

>

And it’s not make-up…
Jeg tror at de fleste piger kan nikke genkendende til, at deres kærester eller drengevenner (jo mindre vi er ude i drenge der godt kan lide drenge;)) ikke er så vilde med make-up. Hvad jeg ikke har hørt af ævl fra drenge igennem årene! Det er så tidskrævende og lipglossen klister (hvilket den gør – hader lipgloss)… og bla bla bla!
Men sagen er, at de fleste drenge ikke lægger mærke til make-up’en, hvis den vel og mærke er lagt korrekt. Personligt har jeg en kæreste, som er ærlig nok til at indrømme at concealer, rouge og mascara altså har en forskønnende effekt på mit lille ansigt – og det har det jo også!
Det er ikke fordi piger ikke er dejlige og fine at se på uden make-up, men hvis bumsen kan dækkes, så skal den have lov at blive dækket. Jeg kan godt forstå, hvorfor nogle drenge ikke kan overskue den røde læbe eller den grønne mascara, men så længe du holder looket let og friskt, så er jeg sikker på, at du ikke vil gå galt i byen mht. drengene;)

Drop pudderen og den tunge foundation, og giv dig selv en let glød – det tror jeg ikke skræmmer nogen som helst væk!

Foto: google.com
HUSK! Make-up skal ikke ændre dig, men blot gøre dig smukkere og mere selvsikker. Og ha’ det sjovt med make-up – det er ikke livsnødvendigt, men det gør nu mit liv lidt sjovere;)
 Det var dagens prædiken;)
©

PS. Jeg har lovet min veninde Helene, at lave et simpelt hverdagslook, så det bliver én af ugens indlæg <3

FOLLOW US ON BLOGLOVIN' // FOLLOW US ON FACEBOOK
INSTAGRAM: @birgittevedellenz // @ceciliegryphilipsen

This blog post may contain affiliate links.

Ambassadør for Dove Self-Esteem Fund

Min veninde Acie, som har en af Danmarks mest læste modeblogs, er blevet valgt til ambassadør for Dove’s Self-Esteem Fund, der er stiftet for “at skabe en reel forandring i den måde, kvinder og unge piger opfatter skønhed. Vi ønsker at befri os selv og den næste generation fra skønhedsstereotyper”.

Dove ønsker med andre ord at sætte fokus på at skabe øget selvværd hos kvinder ved  at stille spørgsmålstegn ved, hvordan vi definerer og opfatter skønhed, og hvordan det hænger sammen med vores syn på os selv. En global undersøgelse, som Dove lavede tilbage i 2004 viste at kun 2% af alle kvinder beskriver sig selv som smukke. I 2010 var det tal steget til 4%, og Dove håber de kan være med til at påvirke, at dette tal stiger endnue mere.

For at nå ud til folk med deres budskab, har Dove nogle lokale ambassadører for fonden. Og smukke Acie er nu valgt til at være en af dem. Jeg synes, det er en fond med et virkelig godt fokus, og det er super sejt, at hun er blevet valgt til ambassadør!!! Thumbs up herfra til Acie!! I kan se hendes indlæg og følge hendes rigtig fine og humoristiske blog her.

Og hermed også en opfordring til at læse mere på Dove’s hjemmeside her og deltage i og påvirke debatten i deres Facebook-gruppe her. Hvad synes I om fonden og den debat, Dove ønsker at rejse?

Her et par billeder fra nogle af Doves nyere kampagner, som afbilleder smukke og naturlige kvinder – I er sikkert allerede stødt på dem i TV eller magasiner.

Fotos: Dove

God mandag smukke ladies!

FOLLOW US ON BLOGLOVIN' // FOLLOW US ON FACEBOOK
INSTAGRAM: @birgittevedellenz // @ceciliegryphilipsen

This blog post may contain affiliate links.

Fair Skin?

>

Foto: google.com
Make-up er altid en udfordring for personer med lys hud. De fleste produkter er udviklet til hud med gule undertoner, og det gør desværre livet lidt sværere for alle de smukke Nicole Kidmanner derude!
I den forbindelse har sanger Nicola Roberts, som er endnu en skønhed med mælkehvid hud og røde lokker, udviklet en mega mega fin kosmetiklinje kaldet “Dainty Doll”. Hun var træt af, at der aldrig var en foundation som passede hende og besluttede sig derfor, at tage sagen i egen hånd.
Foto: google.com
I kollektionen kan du få foundation, concealer, blush, øjenskygge og læbestifter, som har til formål at gøre mælkehvide kinder og læber fantastiske…. Og så er jeg helt fjollet med indpakningen – hvem elsker ikke en rød afro!!!
Selvom jeg ikke har ægte røde lokker eller mælkehvid hud, så vil jeg meget gerne have fingrene i følgende:
Foto: egen collage;)
Jeg er vild med hendes lilla-pink blush i “Hippy Shake 001″ og læbestiften “It’s my party 003″… bare navnene gør at jeg vil have dem – hej nørd! Desuden er hendes blush i “Money Talks” et virkelig godt alternativ til en bronzer. De fleste bronzere er orange, men denne blush har en kølig undertone, hvilket gør den mere anvendelig for folk med rosa hud.
Priserne virker meget rimelige, hvor læbestifterne fås for ca. 100 kr og rougen for 110 kr.
Du kan købe Dainty Doll’s meget fine produkter HER!
Foto: google.com
Love
©

FOLLOW US ON BLOGLOVIN' // FOLLOW US ON FACEBOOK
INSTAGRAM: @birgittevedellenz // @ceciliegryphilipsen

This blog post may contain affiliate links.