Kategori » Læber «

Fall Lip Faves

Mhhmmmm… Så er det ved at være tid til gyldne blade, sprød efterårssol, stearinlys og varm kakao♥ Jeg må indrømme at jeg elsker efterår… Måske er det bare længsel efter forandring, nu når sommerens varme stråler har skinnet i et par måneder eller også er den stemningen der sænker sig over København. Der er bare noget ved efterår… Hvor jeg i sommer har været super glad for lyse lækre stærke nuancer, har jeg nu en tendens til at bevæge mig ud i dybere og mere støvede toner. Jeg har i denne tid bestemt en svaghed for bordeaux, blomme, skovgrøn, rust og støvet rosa, og det gælder både på øjne, læber, kinder og negle. Håber at I kan finde lidt inspiration i mine favoritter og måske få lavet et par af jeres egne – vi starter med min favorit kategori – LIPS BABY ;-)

Her er 5 af mine fall faves!

Der er både lidt Rimmel, Giogio Armani og selvølgelig lidt MAC (den kommer jeg vidst aldrig uden om).

Fra venstre ser i: MAC “DIVA”, Giorgio Amani “103″, MAC “Girl About Town”, Rimmel Kate Moss “107″ og MAC “Scarlet Ibis”

Som I nok kan se, er vi ude i både nude, postkasserød, pink og dyb rød – det er ren kærlighed♥

— 0 —

Vi starter med en dristig en af slagsen og måske ikke en nuance, som alle vil turde bevæge sig ud i. MAC’s Diva har et matte finish, hvilket både har fordele og ulemper. Det er lækkert fordi denne formular holder længere på læben, men et matte finish er også sværere at arbejde med, da den sætter sig i alle revner og sprækker og viser alle ujævnheder :-/ Når det er sagt, er jeg total forelsket i farven og jeg vil med glæde både rocke den med et par smokey eyes eller en winged eyeliner!

Næste i rækken er Giorgio Armani’s Rouge d’Armani 103 i en lækker støvet rosa. Dette er en af mine absolut favoritter i håndtasken. Den er super nem at lægge på, behøver intet spejl, fugter og giver et langtidsholdbart glossy finish… SOOO GOOD! Jeg kan ikke sige nok godt om disse læbestifter, bortset fra prisen – 265 kr. er lidt dyrt for en læbestift… Men den er satme fin!

Lige meget hvilken sæson vi er i, så vil jeg altid have en ubeskrivelig kærlighed (!) for pink og især dyb pink! OMG! MAC’s Girl About Town er den perfekte pink i mine øjne! Den er super blå-baseret og holder perfekt på mine læber. Det er en absolut favorit.

Kate Moss “lavede” sidste efterår en rigtig fin kollektion for Rimmel og i dette efterår har hun været på banen igen. Både med et par øjenskygger og ikke mindst med en super fin læbestift :-) Den er ikke ligeså dramatisk som MAC Diva og lidt mere anvendelig, hvis man kan sige det sådan… hehe! Meget mørk pink med et hint af solbær – pretty! Det bedste er næsten at de har skiftet duften på dem – de dufter sååå godt nu… juhu for det! Nr. 107 kommer i butikkerne i uge 41 aka 8. oktober.

Sidst, men ikke mindst en rød ❤ Intet efterår uden lidt kærlighed til den postkasserøde læbestift! Jeg har før vist min svaghed for Lady Danger HER, og nu kommer der et meget tæt alternativ i rigtig fin indpakning! MAC’s Marilyn Monroe kollektion rammer snart butikkerne og den har en lille stjerne med sig… Scarlet Ibis er navnet på denne orange-røde bandit og den er røget direkte i handtasken, efter den kom ind ad brevsprækken! LOVE IT! Med sit matte finish og orange undertoner, har den pt. stjålet Lady Dangers plads – velfortjent! Den er i butikkerne fra d. 8. Oktober!

Nåh det var mine 5 bud på lækre læber til at pifte en kold efterårsdag op! Hope you like? Glæder mig til at vise negle, rouge og øjne ;-)

Hvilke er jeres favoritter, når Hr. efterår banker på døren?

Cille

FOLLOW US ON BLOGLOVIN' // FOLLOW US ON FACEBOOK
INSTAGRAM: @birgittevedellenz // @ceciliegryphilipsen

This blog post may contain affiliate links.

 

Empties

Hello ladies! Undskyld der lige har været lidt stille på bloggen i denne uge – vi har begge været en lille smule presset med arbejde og skole, og er det jo desværre jer og vores lille blog det går ud over :( Men vi vender stærkt tilbage nu ;-)

I denne omgang vil jeg vise jer de produkter, jeg har brugt op over de seneste måneder, da jeg tænkte at det kunne være meget sjovt, at se hvad der har fungeret for mig og hvorfor jeg har været glad for dem. I har sikkert set flere af dem på vores “Månedens Favoritter”, men til tider kan produkter være min bedste ven i ca. to uger, og så stoppe med at fungere for mig. Dog har jeg været glad for alle disse ned til sidste dråbe, og det siger jo lidt!

Vi er egentlig kun ude i hudpleje, da det også er de produkter jeg bruger mest til daglig, og logisk nok, er det også de produkter, som forsvinder først. Jeg håber at jeg kan inspirere eller hjælpe jer, hvis I er på udkig efter nye produkter. Det er jo ingen garanti at de fungerer for dig, fordi det fungerer for mig, men det er måske et forsøg værd. Here we go!

E M P T I E S

Vichy 3-i-1 rensepleje

Jeg har i de sidste to år været ekstrem fan af den famøse Bioderma Crealine, som jo desværre ikke kan fåes herhjemme endnu og det er altså lidt farligt, at være afhængig af et produkt, man kun kan få på de franske apoteker (eller på nettet for absurde mængder guld). Derfor var jeg helt lykkelig, da min skønne veninde Sofie (som har HealthJunkie.dk), anbefalede mig at prøve dette produkt. Det har nogenlunde samme skønne formular som Bioderma og det er bestemt ligeså effektivt!!!

 Hvis I ikke aner hvad jeg taler om når jeg siger Bioderma, så kan I læse nærmere om vidunder-produktet HER. Jeg bruger Vichy’s til at tage min øjenmakeup af om aftenen samt overfladisk rensning af ansigtet, og med sin milde rosenduft er det en sikker vinder i min bog. Du kan købe Vichys 3-i-1 beroligende renselotion på apoteket eller online HER for  119 kr/ 200 ml. Det er lidt pricy sammenlignet med Bioderma, hvor man i Frankrig får 2 x 250 ml for 15€, men det kræver jo også en tur til det franske;-)  Den er uden sæbe, alkohol eller farvestoffer, dog er der lidt parfume i.

Dr. Hauschka Rensemælk

ette har været en absolut favorit i omkring 3 måneders tid. Jeg har testet et par andre renseprodukter, men er altid kommet tilbage til denne, når min hud har skabt sig. Det er jo desværre udfordringen ved at blogge om beauty-produkter, når man konstant tester nye produkter og det kan den ikke altid lide. Men så er det jo fantastisk, at jeg har haft dette produkt at fade tilbage på, hvis det er gået helt galt (nu er der bare ikke mere tilbage – snøft).

For mig er det en mild, ikke fugt-strippende renselotion, der nænsomt fjerner resterne af den makeup, som Vichy ikke har taget. Jeg bruger 2 pump i min håndflade og masserer mit ansigt med det produktet i 1 minuts tid. Derfter er makeuppen langsomt smeltet og jeg fjerner renselotionen med en lun fugtig klud. Du kan få Dr. Hauschka’s produkter i din lokale Matas eller online HER til 199 kr./145 ml. Jeg føler at den har været super drøj i brug, og så er den fri for parbener, men indholder dog parfume.

ALGENIST Complete Eye Renewal Cream Balm

Ja, jeg indrømmer at jeg først nu har begivet mig ud i hele øjencreme-verdenen… Det har aldrig været en vane for mig og det har, som nogen af jer måske også føler, ikke være “nødvendigt”, men nu er jeg kommet på bedre tanker. Jeg har virkelig kunne mærke og se en forskel på, når jeg har brugt øjencreme. Mine “poser” har været mindre, når jeg er vågnet om morgenen – og det er bestemt ikke fordi jeg har sovet mere! Jeg føler virkelig at cremen har gjort en forskel – måske er det noget jeg bilder mig selv ind, men så længe man selv ser en ændring, så er det vel det der tæller ;-) Øjencremen er fra det  amerikanske mærke Algenist, der arbejder meget med Alguronic Acid, som efter sigende skulle stimulere hudens elasten/smidighed og forebygge ældring af huden. Huden rundt om øjet er ekstra tynd og har derfor brug for ekstra meget pleje, da den hurtigere mister sin elasticitet. Det er derfor også ofte et af de områder, hvor huden synes “ældest” først :) Du kan få fat i ALGENiST eye cream i Sephora fro ca. 380 kr.

 Nordisk Birk Shower Gel “Superfugt”

Fin Shower Gel fra det danske mærke Urtekram’s seneste hudplejeserie. Vi har ikke været super imponeret over deres serie, men lige dette produkt har fungeret fint for mig. Selve “superfugt” forstår jeg ikke rigtig, da det jo et sæbe-rense-produkt, og det kan sjælendt være fugtgivende, men den dufter fint og er nem at have i badet pga dens pumpe. Få fingrene i Nordisk Birks

ACO læbebalsam

Total yndlings-læbepomade! Også selvom halvdelen af den består af vaseline, som egentlig ikke trænger ind i huden, så føler jeg alligevel at den fugter og beskytter læberne helt perfekt! Det er helt sikkert en genkøber! Du kan få den på apoteket eller HER for 15 kr.

Origins “Clear Head” mint shampoo

Dette var faktisk min kærestes shampoo indtil jeg stjal den fra ham;-) Den er fyldt med menthol, så der kommer gang i blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er rigtig sundt for miljøet deroppe! Jeg har brugt den ca. til hveranden hårvask og den dufter skønt af mint. Jeg kan godt lide at veksle mellem forskellige shampooer, da det skulle siges at være sundt og stimulerende for hårbunden – who knows… haha! Du kan selv købe Origins Clear head mint shampoo HER og i Matas til 145 kr./250 ml – jeg er på min anden flaske.

Håber I har en dejlig lørdag chicas! Jeg skal til 10 års reunion med med gamle folkeskoleklasse, så det skal nok blive en smækker aften… hahahaha!

Er en af mine favoritter mon også en af jeres?

Kæmpe kys

Cille

FOLLOW US ON BLOGLOVIN' // FOLLOW US ON FACEBOOK
INSTAGRAM: @birgittevedellenz // @ceciliegryphilipsen

This blog post may contain affiliate links.

 

P O M A D E R

Bløde læber er vores allesammens gode ven – right? Jeg har i lang tid været på jagt efter den perfekte læbepomade og jeg skal da lige love at jeg fik min sag for… Heldigvis for mig, så har min kæreste også ret tørre læber, så han var den perfekte dommer at have med på projektet – han er meget krævende;-)

Jeg vil fortælle lidt om hver af dem og til slut nævne mine 3 favoritter!

Mine krav til en læbebalsam er følgende:

  • Den skal være fugtgivende – sjovt nok et ABSOLUT must! Ellers kan de jo være ligemeget ikke!
  • Den skal være uden farve. Jeg går meget med læbestift, men har også en tendens til at få læbestiftallergi, så når mine læber skal plejes, så skal det være uden forvestoffer!
  • Den skal være reparerende / føles reparerende i det mindste. Det er jo et plejende produkt…
  • Den skal helst være uden parfume, da jeg for det meste ikke syntes om parfume i plejende produkter – dog er det ret svært med læbepomader, da producenterne åbentlyst syntes at det er en god idé at hælde en sjat duft i… ØV!

Jeg har været igennem følgende og mange flere:

1. Tisane Læbebalsam    2. Matas Læbepomade    3. Lypsyl Sensitive Læbepomade    4. Dr. Hauschka  Læbesalve    5.  ACO Face Cerat læbepomade   5. Balance Me Stellar face Balm    6. Jurlique Love Balm Rose   7.  Änglemark COOP Læbepomade   8. Logona Læbepomade

 Tisane

“Verdens bedste læbebalsam”  -  det er noget af et statement ;-) Jeg er næsten til bunds i den stærkt vanilje-duftende balsam og jeg har egentlig været ret glad for den…  Er det den bedste balsam i verden… hmmm… nej det syntes jeg ikke. Jeg syntes at formularen er lidt for vokset og ikke helt fugtgivende nok, og så er jeg måske ikke den største fan af indpakningen – den bliver meget hurtig snusket og en legeplads for bakterier – sådan er det ofte med små krukker. Den får 3 ud af 5 :-)

Hovedingredienserne er plantevoks og olivenolie.

Du kan købe Tisane for 49 kr. i matas eller HER.

Ingredienser: Cera Alba, Olea Europaea Oil Unsaponifiables, Petrolatum, Ricinus Communis Seed Oil, Isopropyl Myristate, Bee Venom, Echinacea Purpurea Extract, Melissa Officinalis Extract, Silybum Marianum Extract, Aqua, Glyceryl Stearate, Cetyl Alcohol, Propylene Glycol, Cholesterol, Tocopherol, Ethyl Vanillin.

Matas Læbepomade

Udmærket produkt til en udmærket pris. Den dufter ikke af noget, er fugtgivende og efterlader mine læber bløde… Jeg har desværre ikke kunne finde ingredienslisten (fy til Matas.dk – det vil vi gerne have), så ved ikke om der gemmer sig bussemænd, men Matas lover både masser af E-vitamin og solbeskyttelse. Jeg er glad for både formular og indpakning – dog forsvinder produktet hurtigt! 4 ud af 5.

Du kan købe den for 18 kr./ 5 g. hos Matas HER.

Lypsyl Sensitive Læbepomade

Gode gamle Lypsyl, men forklædt i sensitiv indpakning.  Den er lidt slidt i betrækket, men den har også været godt brugt! Jeg ELSKER Lypsyl og forskellen fra sensitiv versionen og den originale, er parfumen – jeg mener at den originale Lypsyl indeholder parfume og det gør denne ikke, hvilket jo er bonus. Derudover har jeg fundet ud af at Lypsyl, er den eneste pomade, som kan få bugt med min læbestiftallergi… Jeg ved ikke hvorfor, men det gør det bare. Ingen anden balsam har kunne gøre det! 5 ud af 5!

Desværre var det igen helt umuligt at finde en ingrediensliste og indpakningen er slidt helt af, så den må vi leve uden.

Du kan købe Lypsyl i Matas eller din dagligvarebutik til 25 kr./ 4 g.

Dr. Hauschka Læbesalve

Er lidt vild med den lille porcelænskrukke, men derudover er jeg faktisk ikke en fan af pomaden. Formularen er lidt for vokset og det fungerer åbenbart ikke for mig… Jeg føler ikke at den trænger ind og fugter, og så er jeg ikke specielt vild med lugten – den dufter meget kraftigt af urter, og for 90 kr., så skal det sateme være en god læbepomade! Den får 2 ud af 5…

Du kan købe den HER og i Matas for 89 kr /4,5 ml.

Ingredienser: Ricinusolie, bivoks, jordnøddeolie, udtræk af gulerod, hvedekimolie, abrikoskerneolie, udtræk af gul rundbælg og morgenfrue, kakaosmør, udtræk af perikum, silkepulver, jojobaolie, lecitin, æteriske olier.

 ACO

Igen er vaniljen kommet i spil – det er folk meget glade for at komme i læbeprodukter… Det dufter da også ok, men kan godt blive lidt kvalm i længden. Når det er sagt, så er det virkelig en god læbepomade! Både Birgitte og jeg er kæmpe fans af den! Sjovt nok er hovedingrediensen Pertrolatum, som er vaseline og vaseline trænger slet ikke ind i huden… Der blev jeg faktisk lidt overrasket, da jeg syntes at balsammen fugter ganske glimrende – der kan man bare se! Det må være kokosolien der gør jobbet glimrende og vaselinen er jo også fin i den forstand, at den beskytter ! Den får 4 ud af 5 ( næsten 5 fordi den giver et lækkert glossy finish).

Du kan købe ACO HER til 15 kr./

Ingredienser: Petrolatum, caprrylic/capric triglyceride, ozokerite, cetearyl alcohol, helianthus annuus seed oil, cera carnauba, tocopheryl acetate, tocopherol, vanillin.

Stellar Face Balm

Min kæreste brugte hele baduljen under Roskilde og han var meget tilfreds :-) Det må jo være et godt tegn! Birgitte har lavet et meget fint review af den HER, hvor hun går helt i dybden, så der kan I blive meget klogere! Jeg har det lidt ambivalent med dette produkt – nogle dage er det lækkert, andre gange er det ikke så lækkert! Det har en meget kraftig duft, og som Birgitte skriver, så indeholder den da også hele 5 af de 26 mest allergene parfumestoffer grundet ekstrakter fra fx lemograss, appelsinblomst (neroli) og rød mandarin. Hvis du har tendens til parfumeallergi, så ville jeg holde fingrene væk! Jeg giver den alligevel en 3-4/5… (ja, jeg ved godt at det kan man ikke, men det gør jeg ;-))

Køb den HER til 55 kr./ 7 ml.

Jurlique Love Balm Rose

Det er jo den fineste emballage og i den fine lille tin-dåse, der finder du 1000 ingredienser… haha! Det er et fint nok produkt, men det dufter helt absurd meget af rose og ja, jeg ved godt at det er rose-edition… Hovedingredienserne er olivenolie og bivoks, og formularen bærer bestemt også præg af voksen, og som I nok har bemærket er det ikke på min favorit-liste. Det er ikke noget jeg vil genkøbe, når jeg løber tør – især ikke til 95 kr. Desuden er der bunker af parfume i! 2 ud af 5.

Køb det HER for 95 kr.

Olea europaea (Olive) Fruit Oil; Cera Alba (Beeswax); Cetearyl Alcohol; Carthamus tinctorius (Safflower) Seed Oil; Caprylic/Capric Triglyceride; Fragrance (Parfum)*; Glycine soja (Soybean) Oil; Calendula officinalis Flower Extract; Chamomilla recutita (Matricaria) Flower Extract; Althaea officinalis Root Extract; Rosa gallica Flower Extract; Bellis perennis (Daisy) Flower Extract; Viola odorata Extract; Viola tricolor Extract; Echinacea purpurea Extract; Bisabolol; Tocopherol; Phenoxyethanol; Ethylhexylglycerin; Totarol; Dehydroacetic Acid; Citral*; Eugenol*; Geraniol*; Linalool*; Citronellol*.

Änglemark Læbepomade

Jeg er lidt glad for dette produkt! Det minder om ACO’en, men bare uden vaselinen. Det er en blanding af vegetabilske olier og de gør egentlig jobbet fint. Den fugter og efterlader læberne bløde og lidt glossy :) 5 ud af 5 fra mig!

Du kan købe Änglemarks produkter i Superbrugsen, Dagli’Brugsen og Kvickly til omkring 20-25 kr. Jeg genkøber meget gerne!

Logona

Sidst, men ikke mindst den lille Logona! Har ikke så meget at sige omkring baditten her – produktet fungerer udmærket.  Selvom det er et organisk produkt, så skal man være opmærksom på, at der stadig er parfume i, hvis man nu gerne vil slippe for det. Det er en standart læbepomade til en lidt for dyr pris  (39 kr.). 3 ud af 5.

Køb HER for 39 kr/ 4 g

Ingredienser: Ricinus Communis (Castor) Seed Oil, Simmondsia Chinensis (Jojoba) Seed Oil*, Euphorbia Cerifera (Candelilla) Wax, Hydrogenated Coco Glyserides, Cera Alba (Beeswax), Copernica Cerifera (Carnauba) Wax, Triticum Vulgare (Wheat) Germ Oil, Tocopherol, Magnesium Stearate, Calendula Officinalis Flower Extract*, Aroma (Flavour), Linalool, Benzyl Benzoate, Salicylate.* = Organically grown.

—– o —–

Puha det var en ordentlig omgang pomader :-) Hvis jeg skulle vælge 3 favoritter blandt de ovenstående, så er vi ude i:

  • Lypsyl Sensitive Læbepomade (surprise) ;-) 25 kr.
  • Änglemark Læbepomade 20 kr.
  • Matas Læbepomade 18 kr.

Nu har jeg rablet nok om læbebalsam, læbepomader og læbesalve – nu er det jeres tur! Hvad sværger I til?

Fredagskys!

Cille

FOLLOW US ON BLOGLOVIN' // FOLLOW US ON FACEBOOK
INSTAGRAM: @birgittevedellenz // @ceciliegryphilipsen

This blog post may contain affiliate links.

Stellar Face Balm

For noget tid siden modtog vi en fin lille pakke fra Balance Me med en miniudgave af en af deres best seller-produkter: stellar face balm (hed før stellar beauty balm). Til at begynde med var jeg vil med konsistensen, men knap så vild med duften/smagen, men jeg må have vænnet mig til den, for jeg er begyndt at bruge den tit og ofte (gerne som fugtgivende balm under en læbestift) – og det er lige for tiden den læbebalm jeg har med mig på farten.

Ingredienser

Som alle Balance Me’s produkter praler balmen af at have et højt indhold af ingredienser med naturlig oprindelse – i det her tilfælde hele 100%. Men som vi har skrevet mange om mange gange på bloggen, er dette ikke nødvendigvis godt – slet ikke hvis man er allergiker. Balmen indeholder da også hele 5 af de 26 mest allergene parfumestoffer grundet ekstrakter fra fx lemograss, appelsinblomst (neroli) og rød mandarin.

Bortset fra de mange parfumestoffer består balmen hovedsageligt af bivoks samt en række fredelige og blødgørende butters og olier som sheasmør, mangofrøsmør, jojobaolie og jomfrukokonødsolie. Antioxidanten E-vitamin (tocopherol) virker konserverende og derudover er der lidt hybenkerneolie, kamille og calendulaolie i. Alt sammen ganske fredeligt.

Balance Me har en erklæring de kalder “The Balance Me Promise”, hvilket betyder, at alle deres produkter (og dermed også denne balm) er uden: parabener, petrokemiske stoffer, silikone, DEA & PEGS, samt kunstige parfume og farvestoffer. De bestræber sig på at anvende olier, der er dyrket på miljørigtig vis og så er deres produkter ikke testet på dyr.

Hvorvidt det er godt, at produkterne er uden parabener, petrokemiskestoffer, silikone etc. har vi ytret vores holdning til flere gange i forskellige produktanmeldelser, så det vil jeg ikke gå i dybden med endnu en gang her. Men blot nævne at nogle parabener altså er sikre og uskadelige, at petrokemiske stoffer i kosmetik er rigtig gode og milde ingredienser, at silikone ikke nødvendigvis er dårligt i hudpleje, at DEA i kosmetisk sædvanligvis ikke er et problem, at PEGS er absolut fine ingredienser, og at der ikke er noget (videnskabeligt dokumenteret) bevis på at naturlige parfume og farvestoffer skulle være bedre end kunstige. Så…. ;)

Brug

Den påstår at være et multifunktionelt produkt, som både er godt til tørre læber, neglebånd, tørre pletter på ansigt og krop, håndmaske, ansigtsmaske, natcreme og sågar til udjævning af mindre ar og forebyggelse af/mindskning af herpesudbrud (forkølelsessår). Ikke så lidt af en liste :)

Hvad angår tørre områder på kroppen er jeg helt enig. Balmen er kanon til tørre læber og fx. tør hud omkring næsen. Hvad angår neglebånd vil jeg til hver en tid altid anbefale en olie grundet den finere molekylestruktur, som no matter what er bedre end cremer og balms. Som håndmaske er cremen udemærket – den tilfører masser af fugt og hænderne efterlades bløde og gennemgfugtede. Konsistensen er dog så fedtet at jeg ikke vil sige at den kan bruges som håndcreme.

I går aftes sad jeg med et tykt lag stellar face balm i hele hovedet i et kvarters tid og masserede herefter den overskydende masse godt ind og sov med det natten over. Det er en udemærket form for fugtgivende “ansigtsmaske/creme” – men nok ikke hverken værre eller bedre end så mange andre fugtgivende ansigtscremer.

Hvad angår ar og forkølelsessår, må jeg indrømme, at jeg synes det var lidt af en påstand, da jeg læste det. Og jeg tog derfor kontakt til Balance Me – for at høre hvad de helt præcis mente med det. Forkølelsessår (herpes) er jo en helt videnskab for sig, som rigtig mange mennesker slås med – og som der er udviklet receptpligtige cremer og piller til at forebygge/fremskynde helingsprocessen – men aldrig fundet en absolut årsag eller behandling til, så det ville undre mig meget hvis denne balm kunne klare dette i et snuptag. Jeg var lidt nysgerring efter at høre, hvilke ingredienser Balance Me mente havde en udjævnende effekt på ar samt kunne være til hjælp for forkølelsessår.

I følge Balance Me er det May Chang Olien, som har en helende og rensende virkning på huden, og som kan forhindre og forebygge forkølelsessår, hvis man påfører det regelmæssigt hver time, når man mærker et forkølelsessår er på vej. Om det er rigtig må nogen med forkølelsessår teste for mig. Anyone out there?

Hvad angår udjævning af mindre ar er det følgende fire ingredienser, som hjælper din hud lidt på vej: morgenfrueolie (har en helende virkning på uden), rød mandarin (forbedrer huden ved strækmærker og arvæv), hybenroseolie (er vævsgenererende og kan forebygge tidlig aldring og mindske arvæv), samt neroliolie (gøre huden spændstig og elastisk, og er derfor typisk at finde i cremer/olier mod strækmærker og ardannelser). Om det er nok af disse stoffer i balmen til at gøre en seriøs forskel ved jeg ikke rigtig… Det må testes på nogle ar :)

Du kan få fat i Stellar Face Balm hos fx. The Green Factory  til 199 kr for 50 ml, og i Magasin til 195 kr for 50 ml.

Nogen af jer der har prøvet den chicks? x B

Billede: BeautyJunkie

FOLLOW US ON BLOGLOVIN' // FOLLOW US ON FACEBOOK
INSTAGRAM: @birgittevedellenz // @ceciliegryphilipsen

This blog post may contain affiliate links.

ACO // Sunkissed face and soft lips

De fleste af jer er sikkert stødt på Cosmea på apoteket – mærket har i al fald eksisteret siden 1966 (måske nogen får associationer til en krukke på mormors badehylde?? ;) ). Men nu er det slut med Cosmea, for mærket har for nylig skiftet navn og emballagen har fået en ansigtsløftning. Går du ned på apoteket vil du i dag finde krukker og tuber af mærket ACO – men det er faktisk blot Cosmea i en ny indpakning.

Vi har kigget lidt nærmere på deres dagscreme med selvbrunende effekt samt deres læbepomade, og vi må indrømme, at vi er lidt vilde med begge dele.

Læbepomaden – med navnet ACO FACE cerat – får bugt med tørre læber og dufter skønt af vanilje. Hovedingrediensen er petrolatum som virker blødgørende. Derudover er der to andre blødgørende ingredienser i: Caprylic (som kommer fra kokosnødder) samt solsikkeolie. Dertil er der tre ingredienser i, hvis funktion er at give konsistens: Ozokerite (typisk ingrediens i læbestifter og læbepomader), Cetearyl alcohol og Cera Carnauba (voks fra palmetræers blade). De to anti-oxidanter tocopherol og tocopheryl acetate (begge E-vitamin) beskytter læberne mod frie radikaler, og den diskrete duft af vanilje kommer fra vanillin. Og det var så den ingrediensliste – dejlig simpel. Alle ingredienser er absolut uskadelige, og læbepomaden er desuden uparfumeret.

Alt i alt et rigtig fint og brugbart produkt som både vi – og Laura,som også har fået fingrene i læbepomaden, – er blevet glade for. Den er både god alene samt som fugtgivende base under en læbestift.

ACO FACE Sun Kissed Face cream er er en fugtgivende ansigtscreme med en let selvbrunereffekt. ACO foreslår, at man bruger cremen dagligt til gradvist at bygge en solbrun farve op. Vi foretrækker dog begge, at bruge den i ny og næ om aftenen, blot for at have en smule glød i vores vinterblege ansigter ;) Daglig brug lige pt. vil nok give for kraftig en farve.

Som I kan se på billedet, er cremen hvid, ligesom en almindelig dagcreme. Den er let at smøre ud, laver ingen plamager, dufter virkelig godt (der er også en smule parfume i) og giver en let og fin farve i ansigtet.

Ingrediensmæssigt indeholder cremen vand samt glycerin, som er fugtbindende. Dertil kommer en række blødgørende olier som, solsikkeolie og rapsolie, og en række konsistensgivende stoffer som myristyl myristate, glyceryl stearate og myristyl alcohol, konserveringsmidlerne phenoxyethanol og benzoic azid samt lidt parfume – dog ingen af de 26 mest allergen parfumestoffer. Den aktive ingrediens er dihydorxyacetone (DHA) – en typisk ingrediens i selvbrunere, som påvirker hudens farve. Det udvindes af sukker og reagerer med aminosyrerne i det øverste lag af huden, hvor det skaber en brun farve typisk inden for 2-6 timer. DHA har en lang historie for at være en sikker ingrediens. Derudover er der beskyttende antioxidanter i cremen i form af E-vitamin.

Alt i alt også et ret fredeligt produkt – kun myristyl alcohol og parfumen kan potentielt set irritere huden lidt. Det skal lige siges, at cremen ikke indeholder noget solbeskyttelsesfilter!

ACO forhandles på apoteket – ACO sun kissed face cream: 60 ml for 86 kr, og ACO læbepomade: 5 ml for 26 kr.

Har I selv prøvet læbepomaden eller selvbruneren? Og er der andre af ACO’s produkter I godt kunne tænke jer vi tog et kig på? :)

xx C&B

FOLLOW US ON BLOGLOVIN' // FOLLOW US ON FACEBOOK
INSTAGRAM: @birgittevedellenz // @ceciliegryphilipsen

This blog post may contain affiliate links.