DIY: Glimmernegle til Nytårsaften

Lige om lidt er det den 31. december. Og dermed er det tilladt at skeje lidt ekstra ud med stylingen. Stilletterne blir lige liiidt højere/mere farverige/mere glimrede eller glitrede, og kjolen bliver lige liiidt kortere/længere eller mere cracy. Og der er ingen regler for hvad man kan smække i håret, på øjnene, på læberne, på neglene – eller i hele hovedet for den sags skyld – mere om det senere idag ;)

Jeg har lige fået styr på kjolen, men tænker, at jeg skal skeje lidt ud på neglefronten, og hvad er bedre end glimmer til Nytår?! Jeg har ikke været så imponeret af de glimmerlakker, jeg indtil videre er støt på, så nu forsøger jeg med mig egen home-made version.

Igår var jeg et smut forbi Panduro Hobby. Jeg kom hjem med glimmer til en hel hær, og efter jeg har lavet glimmernegle, er status pt. at der er glimmer i hele min lejlighed. Perfekt! Men det er faktisk rigtig nemt at lave og behøver slet ikke svine så meget som mit projekt er endt med at gøre. Her ser I de produkter, jeg har brugt:Fra venstre mod højre: Underlak fra Essie, Finkornet og Grovkornet Glimmer fra Panduro Hobby til hhv 39,- kr og 19,- kr, Overlak fra Seche Vite.

STEP 1

Jeg købte to slags sølv glimmer (en finkornet og en grovkornet), og hældte en lille portion op i en skål.

STEP 2

Herefter lagde jeg underlak på pegefingerneglen og dyppede den i glimmeren, mens lakken stadig var våd. Det smarte er, at glimmeren kun ender der, hvor man har puttet underlak på – det er faktisk utrolig nemt at styre! Jeg lavede først én negl med den finkornede glimmer og én negl med den grovkornede glimmer.

STEP 3

Jeg besluttede mig for den finkornede og gentog herefter de to steps for én finger af gangen. Og voila, så ser det sådan her ud – en flot mættet glimmerlak. Perfekt til Nytårsaften!

STEP 4

Efter jeg havde ladet glimmeret tørre i ca. 10 minutter, bankede jeg på bagsiden af hver fingerspids, for at ryste overskydende glimmer af, og så lagde jeg 2 lag overlak. Det holder faktisk rigtig fint, men jeg vil alligevel anbefale, at man laver glimmerneglene på selve den dag man skal “bruge dem”. Så er man sikker på, at man har ti indtakte negle.


Jeg synes selv, at resultatet er ret fint. Men hvad synes I om det piger? Er det noget for jer Nytårsaften?

XO
Birgitte

FOLLOW US ON BLOGLOVIN' // FOLLOW US ON FACEBOOK
INSTAGRAM: @birgittevedellenz // @ceciliegryphilipsen

This blog post may contain affiliate links.

Skriv en kommentar

12 kommentarer til “DIY: Glimmernegle til Nytårsaften”

  1. Nanna skriver:
    30. december 2011 kl. 11:18

    Fine negle! :) Har lige et spørgsmål. Jeg fik en mail fra members om, at jeg nu var blevet optaget som medlem (efter jeg sendte min mail til dig).. Vil bare høre, om der er kommer ugentlige tilbud eller hverdag? :)

    • Birgitteskriver:
      30. december 2011 kl. 11:24

      Tak Nanna. Hmm… Er ikke helt med på hvad du spørger om. Vi har ikke noget man kan være medlem af, og sender ingen tilbud ud da vi ikke forhandler noget. Vi blogger blot her på bloggen :) Mon ikke du forveksler os med noget andet? Kh B

  2. Camilla Bro skriver:
    30. december 2011 kl. 11:50

    I love it!! Twinkle Twinkle <3

    • Admin skriver:
      30. december 2011 kl. 14:10

      @Camilla – Total twinkle twinkle!! HELE natten ;) Rigtig godt nytår!!! XX

  3. Linnea skriver:
    30. december 2011 kl. 12:35

    Haha, de er nice! Det er nu godt nok ikke noget, jeg selv ville gå med, men jeg synes stadig at de er sjove. :)

    • Admin skriver:
      30. december 2011 kl. 14:08

      @Linnea – haha. Dejligt du synes de er sjove selvom du ikke selv er til det ;) Rigtig godt Nytår

      @ Quyen – Sejt! Skriv gerne til os hvordan det gik – og hvilken farve glimmer du valgte ;) Held og lykke med det og rigtig godt Nytår!

      KH B

  4. Quyen skriver:
    30. december 2011 kl. 12:52

    De er fiiine. Jeg skal selv ud og købe noget glimmer i dag, så jeg kan lave det i morgen. :D

  5. Signe skriver:
    30. december 2011 kl. 18:25

    Jeg lavede præcis disse negle forleden…. Sjovt, du har fået samme idé!

  6. Camilla Juul-Thomsen skriver:
    31. december 2011 kl. 09:09

    Gal hvor ser det bare flot ud! Og super fed blog I har. Er blevet fast læser :-)

    I må meget gerne tjekke min ud-
    http://camillajuulthomsen.blogspot.com/

  7. Susan skriver:
    31. december 2011 kl. 11:16

    Skønne tips I kommer med – faldt også over Cecilie’s “maske-glimmer-make.up”… Det er super cool altså!

    Ærger mig en smule over, at jeg aldrig rigtig skal noget helt vildt, så jeg kan afprøve jeres fine tips ..men nyder nu stadig inspirationen!

    Keep it real & happy new year :D

    Love,
    Susan
    http://susanoutandabout.blogspot.com/
    kig forbi…

  8. Birgitteskriver:
    31. december 2011 kl. 13:29

    @ Signe – Skægt sammentræf :) Tænkte nok jeg ikke var den første der har fundet på det. Det er jo ikke særlig svært ;)

    @ Camilla – Tusind tak! Hvor er du sød :) Og fin blog du selv har!

    @ Susan – Tak Susan. Du må prøve glimmerneglene næste gang du skal til fest ;) Mon ikke du kan finde en anledning hvor det passer? Og ja – Cecilies maske er SÅ flot! Dejligt vi kan inspirere dig.

    Rigtig godt nytår til jer alle 3! Kh Birgitte

  9. Looklab.dk – BeautyJunkie » Street nails skriver:
    10. august 2012 kl. 11:36

    [...] Vilde backstage-negle hos Stine Goya. WOW! Minder lidt om de glimmernegle vi lavede tilbage i december [...]